Det er da utrolig hvor overhalet indenom man bliver når man opdager hvor meget det dér arbejde egentlig tager af ens tid. Inden ferien tog slut nåede jeg lige at afslutte min sommerferielæsning. For mig er der bøger. Og så er der bøger man læser i sin sommerferie. De sætter sig fast på en anden måde - måske noget med at man læser dem alle mulige eksotiske steder, og at man derfor forbinder dem med noget andet end ens vante omgivelser. Jeg er altid særdeles omhyggelig når jeg udvælger feriebøger. Og jeg har rigeligt med - man skulle jo nødigt gå ned på udstyret. Det vil jo være katastrofe at løbe tør for læsestof - især i Belgien. Min plan var jo at ligge på et tæppe i de belgiske parker mens børnene legede på legepladsen og solen skinnede. Min plan holdt dog ikke helt , da der var ret meget mangel på sol.
Nåmmen - sikke en masse omveje for at komme til pointen. Pointen er at jeg har læst en rimelig fantastisk bog i denne ferie. Jeg læser aldrig biografier. Jeg har altid troet at biografier var noget om gamle mennesker for gamle mennesker.
Jeg har læst om Patti Smith i sommer. Hun er nu heller ingen vårhare mere, men gammel og støvet kan man nu ikke kalde hende. Jeg har bestilt min udgave på amazon, men bogen skulle nu også være at finde i en dansk oversættelse. Det er ikke fordi jeg er kæmpe Patti Smith fan. Mit kendskab til hende var som udgangspunkt meget sparsomt, men over sommeren har jeg også erfaret at det er glimrende musik at have i ørene når man ligger i haven og kæmper mod ukrudtet.
Bogen er blevet meget anmelderrost - med god grund - og jeg blev nysgerrig. Den beskriver hendes liv i New York i 60´erne og 70´erne, og hvordan hun har kæmpet for at være der hvor hun er kommet. Det der gør indtryk er hvordan hun har besluttet sig for at leve af en eller anden form for kunst - at det blev musikken var ikke defineret fra starten - og kompromisløst holdt fast i den beslutning til trods for alle bumpene på vejen. Der var ligesom aldrig overhovedet andre løsninger, til trods for at der i perioder ikke en gang var penge til mad. Og så er der selvfølgelig også historierne omkring Chelsea hotel og de kunstnere hun reciderede sammen med der i en periode, og om Andy Warhol og hans hof. Facinerende beretninger om New Yorks kreative klasse - på retromåden, kan man vist sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar