mandag den 6. august 2012

Gamle kunster

Sørme godt man har sin blog, når tre ud af ens fire fjernsynskanaler sender sport. Ramasjang er dog ikke endnu begyndt at transmittere fra London.

Jeg har faktisk været en lille smule sporty selv her til aften. Jeg har langt om længe fået sat nye dæk og slanger i min cykel (dvs - det var det så ikke lige mig der gjorde det. Men jeg har fået det gjort, hvilket jeg også er ret stolt af). Jeg har en fin cykel, som jeg har brugt en enkelt gang siden vi flyttede herud på landet. Jeg husker jeg brugte den en morgen ikke længe efter at vi var flyttet. Det var den gang der var bager i "byen" og jeg cyklede efter brød en morgen. Så lukkede bageren, og cyklene har stået stille lige siden. Det er sådan cirka godt 6 år siden.


Jeg besluttede at starte blødt op med kun en lille tur i området, for at se om jeg kunne huske gamle kunster. Jeg har jo ikke siddet på sådan et monstrum siden den gang til bageren. Men det gik fint. Jeg er næsten bidt af det!  Sådan en aftentur med sol over Fyn, er en god afslutning på en travl arbejdsdag. Planen er nogle ture med turboen. Hun er rimelig god på en cykel, men trænger til noget øvelse.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar