søndag den 29. august 2010

Nye hobbyer

Mit liv er ikke blogegnet i øjeblikket. Det er simpelthen for kedeligt og for travlt.

Om aftenen når børnene er puttet laver jeg mange festlige ting. Har arbejdet lidt på hemmeligheder de seneste aftener - måske tåler de dagens lys en dag? Og så har jeg fået en ny, tidkrævende hobby; jeg sammenligner forsikringstilbud. Interessen for hobbyen kom, da jeg lige pludselig smed 3500 kroner ud af vinduet. Eller ind i vinduet, om man vil. Bilen skulle have ny frontrude, og vi havde en vanvittig høj selvrisiko, så der var ikke andet at gøre end selv at punge ud. Men så fik man da endelig taget sig sammen til at få kigget sine forsikringer igennem og indhente tilbud. Intet er jo som bekendt så galt at det ikke er godt for noget.

En ligeså slem jungle er at prøve at finde flybilletter til årets juleferie. Hvad er logikken i prisfastsættelsen af flybilletter? Jeg spørger bare, for jeg kan slet ikke gennemskue den. Og så er det jo at man efter at have været samtlige flybilletwebsites igennem, synes manhar fundet sig et godt tilbud. Og så bliver man spurgt om man skal have bagage med. Ka-tjing! 500 kroner oveni. Men fire mennesker på juleferie bliver ligesom nødt til at have noget med. Og så er det at maskinen spørger om vi skal have siddeplads. Ka-tjing! 500 kroner mere. Men ståplads i en flyver med to børn på slæb - ellers tak. Og på mystik vis er de to gange 500 kroner gået hen og blevet til 1300 kroner ekstra....

Og så har jeg hjulpet farmand lidt. Sådan ser værkstedet ud nu. Lidt mere end tre tagspærrer er der kommet på nu. Jeg har hjulpet med at holde tagpladerne på plads med mine spaghettiarme når de skal skrues fast.


Det er nogle meget store og tunge plader. Tænker farmand er glad han ikke har sådan en lille fiks nipskone.


2 kommentarer:

  1. Det ser ud til at blive fint, og så er det jo rart, at du kan få andel i de rosende ord fra besøgende ;-)
    nb. Blot vil jeg advare dig: Hold din gode mand i kort snor, når projektet er færdigt, for ellers får han hurtigt pladsmangel :-D

    SvarSlet
  2. Ja, du har ret. Men jeg har opdaget at "værksted" kun er en slags dæk-betegnelse for at legitimere tilbygningen....

    SvarSlet