Dagen i dag

Nogle gange for tiden, sker det at når jeg lander ved mit skrivebord mandag morgen, så er jeg rimelig lettet; jeg kom gennem weekenden med livet, og forstanden sådan nogenlunde, i behold. De søde små kan virkelig komme op og slås over den mindste ting i øjeblikket. Her til eftermiddag, for eksempel, var de lige ved at slå hinanden ihjel over nogle træfliser fra farmands byggeprojekt. Nå, men på trods af det har det været en rigtig god dag. Vi er ved at være på toppen igen efter nogle dagers sygdom (mig med snotnæse og farmand med mellemørebetændelse. Det gør jo virkelig ondt sådan noget, og farmand er her det totalt klassiske eksempel på mand med smerter...ja, I ved jo hvordan de er.) Børnene har ikke været syge overhovedet - tak og lov for det - men til gengæld totalt friske, mens deres forældre har ligget underdrejet. Det er nu heller ikke sjov, skal jeg hilse og sige. Men nu siger de kloge at mellemørebetændelse faktisk kan smitte - det troede jeg nu ikke. Og det aller sidste vi har brug for lige nu er to børn med skidtet. Nå, vi må vente og se hvordan det går.

Men det var ikke min pointe - den kommer her: God dag, og alt det der. Men jeg bliver liige nødt til at lukke noget gylle ud. Og så gør jeg det her - mellem dig og mig. Ikke sig det videre. Men farmand er ved at bygge et værksted. Jeg tager altså hatten af for at man bare sådan bygger noget der skal stå oprejst, og ved hvordan skelettet skal se ud med hul til dør, vindue osv. Skelettet er nogenlunde på plads, men ved I hvad han har fået dagen i dag til at gå med? Og vi taler så godt som hele dagen. Han har lavet tre tagspærrer. Jeg gentager: Tre tagspærrer på en hel dag. Plus lidt småting. Men altså. Ikke så mærkelig projektet skrider meget langsomt fremad. Det var vistnok et meget kompliceret regnearbejde med vinkler og tilpasning - og den slags ting skal jeg overhovedet ikke gøre mig klog på. Men det skulle bare ud. Og jeg turde ikke sige det højt.