mandag den 2. august 2010

Her har I mig tilbage!

Så var dén del af ferien vist slut - ferierejsen og blogferien. I skal nok få referat af turen når jeg har sorteret lidt i de 500 feriebilleder. Vi har jo været der oppe i det kolde nord i et par uger. Med vægt på kolde. Men vi har haft det fint - badedragtene kom dog ikke i brug - det gjorde til gengæld fleecetrøjer og gummistøvler.

Men lige nu er jeg så træt at jeg altså liiige skal lange mig på sofaen resten af aftenen, nu hvor de søde små sover lige om lidt. Turboen har nu ferie fra børnehaven på fjerde uge, og det begynder at kunne mærkes. Vi kom hjem lørdag formiddag, og hun løb over til naboen med det samme - og vi så ikke ret meget mere til hende resten af weekenden. Men idag er naboen startet i fritteren, og det er desværre faldet sammen med at turboen er blevet ramt af munddiarré. Hvis bare hun kunne sige noget fornuftligt, men det er bare....snak. Hendes mund kan kun pasificeres med is, men der er jo desværre begrænsninger på hvor mange hun kan få på en dag.

2 kommentarer:

  1. Måske skulle du købe en pose "hold-kæft-bolsjer" :-D

    Velkommen hjem!

    SvarSlet
  2. Takker! Jo, tak - god idé:)

    SvarSlet