søndag den 18. oktober 2009

Naturoverload

Jeg har fået naturoverload. For meget natur, simpelthen. Jeg bor jo midt i den, og får ikke de daglige ture til byen, som dengang jeg gik på arbejde. Efterårsferien blev gud hjælpe mig også fuld af natur (selvom det er noget pænt noget af slagsen, de har derover i Jylland, så det var sådan set fint nok). Idag skulle tøserne luftes, så vi gik lige en tur i dejlig efterårssol (nej, det var ikke en aftenstur, men bliver altså ikke helt gode venner med det mobilkamera). Og da jeg havde været hjemme og læsse familien af, tog jeg alene ud i den samme natur igen. Nu med løbesko og fuld skrue på ipoden. Ikke mere fuglekvidder til mig, tak. Tror nok det bliver til en tur ind til civilisationen her i løbet af ugen. Må finde et påskud. Måske handle fødselsdagsgave til chilien der - gisp! - fylder et helt år i næste uge


3 kommentarer:

  1. Ja se at komme afsted for at opleve lidt byliv, så du kan få rystet den skønne natur væk. Flotte feriefotos og da vist det helt ideelle sommerhus, I havde fundet, ølkælder eller ej, (h)ik'...

    SvarSlet
  2. Bylivet må desværre vente til næste uge. Det er alt for travlt at være arbejdsledig. Men så skal jeg til gengæld til tandlægen - HURRA! Så kommer jeg til byen:-)

    SvarSlet
  3. Uff, jeg er ovenud villig til at blive på landet, bare jeg slipper for tandlægen. Men, OK, dit "gebis" så ovenud smukt ud i tv, så du slipper nok lettere end stakkels jeg ;(

    Hav en dejlig weekend med familie, og pøj-pøj med samtalen på mandag. Du har helt ret i, at man ikke bare kan gå ud fra, at du den arbejdssøgende skal stå skoleret, når kommunikationen er email, og tilmed dato og klokkeslet givet diktatorisk! Den virksomhed får buh-hornet!

    SvarSlet