Job til mig, anyone?

Godt gået at være til to jobsamtaler på en uge - på én dag ovenikøbet - og ikke få et eneste job. Så har man nok klokket ret meget i det, tror jeg nok. Men jeg har altså stadig ikke noget job. Og måske er det ok. Jeg vælger at tro at det er fordi der venter noget bedre rundt næste sving. Det ene sted ringede tilbage i går med en ordentlig begrundelse for hvorfor valget nu ikke faldt på mig. Af de 81 ansøgere var der hele tre der sad i et tilsvarende job lige nu - bare et andet sted, og som derfor kunne gå lige ind i jobbet uden oplæring overhovedet. Ja, den kunne jeg jo så ikke hamle op med. Chefen synes iøverigt min samtale havde været rigtig god, men de havde altså valgt det sikre. Det andet sted blev jeg ringet op fra her i eftermiddag. Det blev så ikke mig, kunne den kontante chef fortælle, og begav sig ud i en lidt svævende forklaring om at de havde valgt nogle der passede til teamet og 190 ansøgere. Og de har måske ret; der var repreæsentanter fra det aktuelle team tilstede ved samtalen, og de så meeeeget alvorlige ud og sagde kun pip når jeg spurgte dem direkte om noget. Samtalen var i det hele taget lidt syret; Gennem mine efterhånden nogle år på arbejdsmarkedet har jeg kun mødt én person jeg har haft problemer med at samarbejde med. Det var i mit seneste job hvor jeg havde en ekstern samarbejdspartner. Jeg er ikke på nogen måde stolt af mine præstationer i det job; det vare et meget mærkeligt firma jeg arbejdede for, jeg var gravid og havde det skidt, jeg skulle varetage opgaver jeg overhovedet ikke kunne stå inde for og jeg var røv elenidg til det. Men det her pernittengryn af en samarbejdspartner var så tilstede ved samtalen i mandags, og det er altså svært at sidde og fremhæve sine fortræffeligheder, når man ved at der sidder nogen i ansættelsesudvalget der har en anden opfattelse af sagen - altså mig. Desuden kom jeg vist til at kalde en spade for en spade. Jeg kom ihvertfald til at kalde systemet for bureakratisk, og det har jeg på følelsen at jeg skulle have ladt være med.

Nåmmen. Det er da ikke bare elendighed, det hele. Idag har jeg fået rigtig meget ros. Af min tandlæge, fordi jeg har så pæne tænder. Og man må jo tage den ros med man kan tiltuske sig. Selvom jeg ikke fik nogen ting; da jeg fortalte turboen her til morgen at jeg skulle til tandlæge i dag, lyste hun op: "Så får du en ting bagefter!" Men min tandlæge har desværre ikke nogen bakke med perlearmbånd og dimsedutter. Efter tandlæge stod den på brunch med venninde. En venninde der står og skal på barsel om kort tid, og det barselsvikariat skal jeg da have! Jeg skal bare lave noget lobbyarbejde og bearbejde de rigtige personer først. Starter i morgen.

Jeg skal forresten på kursus i morgen. I personlig planlægning og effektivitet. Det er i den grad tiltrængt. Efter først en uges ferie, dernæst en uge der henholdsvis gik med at kigge i postkassen og tjekke mail for indkaldelse til samtale, og dernæst en uge hvor man ikke kan finde ud af noget som helst fordi man ikke ved om man er købt eller solgt, skal det blive godt at komme op på hesten igen. Har allerede spottet et par nye jobs der skal søges. Og hvis nogen derude kender nogen der kender nogen der har et ledigt job, så er jeg garanteret interesseret!