Feriesøndag

Vi er gået i efterårsferiemode herhjemme og jeg prøver at lære at slappe af. Og tage det roligt. Der er masser af ting der burde være gjort, og jeg har gode intentioner om at få udraderet min to do-liste hver morgen. Uden held så langt. Så der er heller ikke blevet plantet løg i haven i dag, og der er heller ikke blevet ryddet og vasket på 1. salen. Til gengæld har jeg gået ture - først med chilien for at spotte køer (de er et stort hit i øjeblikket), men vi så kun en hest, hvilket også viste sig at være fint nok. Derefter tur med turboen i skoven, der viste sig fra sin bedste side (både skov og turbo, faktisk). Vi har samlet blade der nu ligger i pres, og skal blive til billeder, og nogle hasselnødder blev det også til. Og jeg har fået foredrag om myrer, og virkelig blevet klogere. Det var åbenbart et kæmpe hul i min myre, men myrer er månedens dyr i børnehaven, så turboen er et omvandrende myre-leksikon.




Ja, her reder vi ikke hår om søndagen...

Hjemme igen blev der også bagt pizzasnegle og tranebærboller. Dem har jeg med vilje ikke taget billede af, for det første fordi mit bagværk godt nok ofte smager godt, men kønt ser det ikke ud. Det har jeg ikke tålmodighed til. Og for det andet er jeg ikke stolt af mit køkken når jeg sådan har kokkereret i et par timer. Heldigvis havde vi farmand til at rydde op bagefter. Men så var den dag jo sådan set også gået. Man når ret lidt når man har to mindreårige hængende rundt benene hele tiden.

Lige om lidt skal jeg også sende en jobansøgning afsted. Der er intet mindre end 7 ledige stillinger for sådan nogle som mig lige pludselig. Arbejdsløshedsbranchen er åbenbart en branche i vækst...selvom det måske ikke ligefrem er drømmejobbet, tror jeg det kan gå hen og blive fint nok hvis jeg nu skulle være så heldig at få møvet mig ind på den anden side af skrivebordet. Men stort set samtlige stillinger er til besættelse pr 1. november. Det er jo lige om lidt, mand! Og så mig der ikke har været ude i det virkelige liv siden august sidste år! Det er da lidt vildt hvis man bare lige pludselig bliver kastet ud i det. Og jeg har så meget jeg skal nå herhjemme som jeg slet ikke har nået. Gad vide om det vil være for frækt at bede om et par måneders aklimatiserings- og tilvænningsperiode hvor jeg kan få ordnet hængepartierne og indstille min hjerne på tankevirksomhed igen hvis man skulle få tilbudt et job?