Så er vi ovenpå igen. Alle børn er friske og raske og vi har slappet heeeelt af hele weekenden. Bare hygget, og ikke udrettet nogen verdens ting. Men selvom man ikke laver noget, har man alligevel hænderne fulde. Af alt det der hele tiden skal ryddes op, den mad der skal laves, børn, det der skal handles. Gad vide hvordan vi fik det hele til at hænge sammen dengang (for sådan cirka en måned siden) da farmand lavede hus hele tiden? Har vist lykkeligt glemt alt om det. Men det gik nu på et vis alligevel.
En lille smule har jeg nu faktisk udrettet alligevel i dag. Belsuttede at de triste og afblomstrede pelargoniaer skulle udskiftes, så jeg smuttede ned til vores blomster-pusher efter noget mere efterårsagtigt. Chilien valgte at sove en time ekstra til middag, og så fik jeg lige skiftet ud i diverse kasser. Note til mig selv; det er en god idé at placere tunge blomsterkrukker og blomsterkasser på det sted de skal stå inden man vander dem. Vand vejer nemlig ret meget.
Imorgen er jeg alenemor igen i tre dage. Men det gør ikke noget. Og chilien skal rigtig køres ind i dagplejen. En hel time skal hun være der alene i morgen - det har jeg aftalt med dagplejeren. Hvis jeg nu vågner op i overskuds-humør i morgen, kører jeg hende derned iført løbe-outfit, og løber mig en times tur og henter hende igen. Jeg får jo alligevel ikke noget ud af tiden hvis jeg kører hjem i stedet. Kommer bare til at gå rundt herhjemme og spekulere på hvor meget hun nu græder. For det kommer hun til. Men der er nok ingen vej udenom, og jeg er sikker på at det hele nok skal blive godt tilsidst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar