Tycho Brahes dag

Jeg er lige alenemor et par dage nu. Og jeg tror bestemt jeg er færdig med at være det når farmand returnerer på fredag (bortset fra at han også skal afsted igen næste uge). Og selvfølgelig er det lige nu hvor chilien starter i dagpleje, hun får tænder, savler, har feber og er endnu mere morsyg end normalt og hvor turboen hoster, er uden stemme (jubii!!!), har feber og synes mor er den bedste i verden.

Dagen startede helt skævt med at vi skulle køre farman til toget - lige præcis på det tidspunkt hvor chilien sover sin morgenlur. Og i dag var det jo bare ekstra vigtigt at hun fik sovet og var oplagt til bagefter hvor vi jo skulle i dagpleje igen. Hun faldt i søvn i bilen på vej hjem, og jeg kørte mange omveje ad de små veje, så hun kunne sove så længe som muligt. Stoppede endda nu og da for at tage nogle billeder af den pæne morgensol

Jeg fatter det ikke. Indimellem tager mit mobilkamera elendige billeder, til trods for at kameraet skulle være blandt de bedste. Det dér ligner jo et eller andet uklart impressionistisk klatmaleri på en overskyet dag. Men det er altså et billede af morgensol over Fyn, hvis man nu skulle være i tvivl. Men det er åbenabart bare ikke min dag i dag.

Hjemme igen efter 20 minutter vågner chilien selvfølgelig, og vi pakker vores habengut og triller videre til dagplejeren. Chilien er langt fra oplagt, og pylrer og vil gerne sidde på armen det meste af tiden. Jeg går igen en tur på 15 minutter, og chilien hyyyler fra jeg går ud af døren og til jeg er tilbage igen. Hjem igen ved middagstid, skal chilien bare på hovedet ud i barnevognen, for hun er bare SÅ træt. Omsider falder hun da også i søvn, og det eneste jeg nu har i mit hovede er fred og ro, en kop kaffe og et blad og benene op. Mens jeg har puttet chilien udenfor har nogen ringet på min telefon. Det er børnehaven, der kan fortælle at turboen har 38,6 i feber og ligger som en slatten karklud på en sofa. Så chilien må vækkes igen, ud i bilen med hende, køre afsted, hente turbo, hjem igen, med en chili der nu var blevet forvirret og sur. Trille trille rundt med hende i haven mens karkluden blev placeret på sofaen. Efter en times hårdt arbejde sov de igen begge to. Og resten af dagen har vi prøvet at få til at køre på bedste beskub.

Jeg trøster mig med at fra nu af kan det jo kun gå fremad. I morgen kommer mødregruppen (og ja, turboen ER rask til i morgsn og kommer i børnehave igen) - jeg trænger ret meget til at snakke med nogle voksne mennesker der er friske og raske - så resten af aftenen skal bruges til at få nogenlunde styr på huset.