Havelykke

Lykken er....at være udenfor i haven når vi alle kommer trætte hjem fra vores respektive opholdssteder om eftermiddagen. I dag har vi været udenfor fra vi kom hjem og til aftensmaden (som igen igen bestod af indisk takeaway. Farmand var ude og hente aftenmad søndag aften, men der var gået kludder i bestillingen, så han fik alt for meget mad med hjem. Så nu har vi spist indisk i tre dage. Vi havde da også snakket om at NU skulle vi også igang med at få lavet den madplan for ugen, så det ikke blev sådan noget hovsa hver dag. Men sådan kan man åbanbart også løse aftensmadkrisen). Vi hyggede os og solen skinnede, og turboen og jeg fik sået både blomster og tomater til forspiring mens chilien legede med sit over i sandkassen. I går var der ikke udevejr, og vi havde noget af en kamp og hyl og skrig fra vi kom hjem til børnene var puttet. Chilien er nu nemlig i dén grad vertikalt mobil, og kravler op alle steder hvor hun kan komme frem (og ikke kan komme frem). Ingenting er fredet, og hun piller ved alt. Især turboens tuscher som hele tiden ligger på spisebordet, hendes glimmerlim, limstifter, sakse og andet kreahalløj som hun ustandseligt bruger. Vi kan jo ikke være nogen steder, vi andre! Men vi har jo prøvet det før. Dengang havde vi bare ikke en storesøster der også bare skulle have en lille smule plads. Jeg håber virkelig på havevejr til den her fase er overstået (for det er altså bare kun en fase. Ja, det er).

Jeg toppede den gode aften med en løbetur i solnedgangen. Årets længste hidttil - 7,7 km!

Morgenfrisk?

Her gik jeg og troede at jeg var sådan nogenlunde udvilet og på toppen igen efter en uges mega søvnunderskud grundet min egen og chiliens snotnæse. Derfor sendte jeg farmand afsted til arbejdsdag i børnehaven (hmmm... er vi nu helt sikre på at vi skal have chilien i den samme børnehave, plus begge børn i en friskole med dertilhørende forældreengagement i tilsammen 13 år derefter???), skrev lang indkøbsseddel og pakkede begge børn ind i bilen kl 08.55. For at konstatere at Brugsen først åbner kl 10 når de har søndagsåbent. Og når jeg tænker mig om, har jeg lavet præcis den samme manøvre en gang tidligere. Hjem igen, lege lidt i haven, og så afsted til Brugsen igen kl 10.00. For så at finde ud af at det er den første søndag i hver måned, de har søndagsåbent. Ikke den sidste.

Fridag

Vi tog os en slapper i går, turboen og jeg. Eller - slapper og slapper...vi var begge dødtrætte på vej hjem. Men en slapper fra arbejde og børnehave, ihvertfald. Så vi afleverede chilien i dagpleje og snuppede toget til hovedstaden. Gik af på Hovedbanegården, og daffede over i Tivoli. Og der daffede vi rundt indtil vi fem timer senere tog toget hjem igen. Det var et noget forårstille Tivoli, må man sige. En og anden skoleklasse på tur mødte vi da, men ellers ret mennesketomt. Måske var det også delvis vejrets skyld; vi havde heldigvis taget vibnterjakker på, men med vilje ikke fleecetrøjer, da vi jo med stormskridt nærmer os maj måned. Så vi kom til at fryse lidt. Men det blev opvejet af ingen kø ved forlystelserne.



Vi lagde ud med en ret stor candyfloss på deling. Jeg tror måske det var dagens højdepunkt. Hun havde ihvertfald talt meget om det inden. Hun har nemlig aldrig smagt det før. Og det havde jeg heller ikke. Og det var også mit højeste ønske da jeg var på hendes alder at smage en candyfloss, men det måtte jeg ikke, for sådan noget sukkerstads spiste jeg ikke, fik jeg at vide. Og jeg havde så til nu i en alder af 36 stadig ikke nået at smage en candyfloss. Så nu skulle det være for os begge. Jeg tror jeg fik stillet min nysgerrighed, mens det helt klart gav mersmag for turboen.


Så kørte vi lidt rundt i biler og karuseller og hvad der ellers er. Den store pige kunne nu tage mange af forlystelserne på egen hånd. Selv stå i kø, vise armbånd, komme ombord, sidde stille og kravle ud igen. Nej, hvor er hun altså blevet stor.

Pariserhjulet var et andet hit. Det var sjovt, og det killede i maven...moderen syntes bare det killede lige lidt i overkanten...ja, det er det lille pariserhjul vi taler om...

Snart 5 år

Nogen har snart fødselsdag her i huset. Det er én der er ret glad for farver - lyserødt især - og ballerinaer. Så nu er der bestilt kagepynt. Tror godt jeg tør anbefale det her sted, selvom jeg ikke har modtaget varene endnu. Udvalget er ihvertfald upåklageligt, og det burde være basis for nogle festlige fødselsdagsboller i år.

Og nu er det så jeg sidder og surfer nettet tyndt efter en passende gave til den 5-årige. Vi har været forbi mange ting; ny seng, Nintendo DS og billetter til Cirkus summarum, men intet af det dur. Gad vide om hun bliver et tenknologisk oucast som voksen hvis hun ikke får en Nintendo som 5-årig? Måske kommer hun til at sakke totalt bagud og aldrig få sig en uddannelse fordi hun har sådan nogle hippieforældre der er bange for at al den der teknologi vil tage opmærksomheden fra de kreative sysler som hun hygger sig så meget med, og foretrækker i stedet pædagogisk korrekte gaver fra legeakademiet? Eller er hun allerede fortabt, fordi hun nok næppe aner hvad en Nintendo er, og derfor overhovedet ikke har efterspurgt det? Jeg tror jeg tager chancen. Foreløbig er der ikke ret meget der tyder på at hun kommer til at blive tabt bag en teknologivogn.

Flere dannelsesprojekter

Så har jeg igen brugt en time af min aften på at få chilien til at sove. Det sker hver eneste aften. Hun nægter at sove med mindre man sidder ved siden ag hendes seng. Hvordan er det nu man får børn til at falde i søvn på egen hånd? Jeg tror resten af aftenen står på googling af gode råd. Det her cirkus gider jeg ihvertfald ikke mere. Især ikke siden jeg er forkølet, enegriforladt, træt, hidsig og sådan næsten-syg. Har været på grænsen til syg hele ugen og haft særdeles svært ved at komme op i gear. Skulle heller ønske jeg blev sådan rigtig-syg; et par dage på langs og så færdig med det pjat, i stedet for det her halvvejs-noget der hverken bliver til fugl eller fisk.

Noget godt er der da: Jeg var i København i hele går. Alene uden børn. Først nogle timer med shopping (planen var egentlig at finde noget museum, men den ene butik tog den anden...og pludselig var tiden løbet) og på en af mine yndlingssteder - Paludans bogcafé - i fred og ro med en sandwich uden afbrydelser. Dernæst kaffe, spisning og vin med tøser i flere timer. Virkelig en dag der burde - og bestemt plejer (for jeg gør det faktisk sådan lidt jævnligt) - give et rigtigt energiboost. Nå. satser på at i morgen bliver en bedre dag.

Imens jeg var i storbyen passede farnmand hus og børn. De havde blandt andet været ude og fået fat i billetter til Sigurd og hans bibelhistorier. Så skal vi i kirke, mig og turboen. Jeg har været meget ambivalent med hele projektet. Man skulle tro det var et spørgsmål på liv og død - hvilket det jo sådan set også egentlig er. Her er vi jo sådan nogle halv-ateister der hverken er medlem af folkekirken eller døber vores børn. Det sidste fordi vi mener religion er et personligt valg, som vi ikke vil pådutte en baby. De må da hjertens gerne døbes, hvis det er det de vil, når de selv er store nok til at tage stilling. Ligesom de også gerne må blive budistister eller hvad som helst andet- men dog helst ikke jehovas. Alligevel synes jeg det hører med til almen viden at have bare en lille smule styr på hvad der står i bibelen. Jeg vil for eksepmel gerne have at mine børn ved at jul egentlig er mere end gaver, fridage og god mad. Det var nu først for alvor i påsken det gik op for mig at turboen nu er så stor at her må gøres et eller andet: Vi var ude og køre langfredag eftermiddag og jeg havde radioen kørende på et eller andet påskeprogram på P1 - turboen lytter åbenbart med. Så er det jo at hun begynder at spørge: Er Jesus virkelig død i dag? Hvorfor fejrer man noget når nogen er død? Øhhh...tja...egentlig fejrer vi først på søndag fordi nogen tror at han så stod op igen og ikke var død mere. Men den der med at "nogen tror", den køber hun slet ikke. Så lørdag morgen til morgenmaden, er det jo så at pigebarnet sætter sig overfor mig og anlægger den alvorlige mine: Så mor. Skal vi ikke lige snakke lidt om ham der Jesus igen? Med andre ord slipper jeg ikke udenom det. Og så var det at jeg tænkte at jeg måske kunne komme nemt omkring det og købe mig til at Sigurd lige tager den del af opdragelen. Derfor er det så at vi skal i kirke Kr. himmelfart (og nu er det så at jeg helst gerne vil slippe for at fortælle hvad det der himmelfart går ud på...jeg har selv gigantiske huller i min bibel-paratviden, men det kan Sigurd så sandsynligvis råde bod på). Håber bare de ikke afkræver medlemskort ved indgangen, eller noget.

Vi har desuden udliciteret flere opdragelsesområder til han der Sigurd - med held. Som følge af det kan turboen nu frit fortælle om handlingen i Tryllefløjten, Aida, La boheme, Niebelungsringen, Carmen og Maskerade. Det er mere end hendes mor kan til trods for tre år i musikgymnas.

Broderitip

Jeg hører altid radio når jeg kører på arbejde om morgenen. Her i sidste uge kom lige indslaget der opklarede et mystrium for mig. For jeg har jo hørt om Banksy. Men var overbevist om at jeg var den sidste i verden der ikke vidste hvem han var. Bladren rundt på nettet gjorde mig ikke ret meget klogere - jeg fattede stadig ikke hvem den der bankysyfyr var. Det er der åbenbart heller ikke nogen andre der ved. Det er vist ligesom noget af fidusen. Her kan man finde hans mønstre som korsstingsbroder. Jeg tror bestemt jeg skal have gang i korsstingene igen. Sådan en Bankst Terrorist tror jeg vil klæde min væg.

Stilletter?

Jeg havde ét forsæt for det her forår: Jeg skulle ha mig et par stilletter. Jeg skal lige tilføje at stilletter for mig er sko med mere end tre cm hæl. Så det behøvede ikke nødvendigvis være et par Manolos - mindre kunne nu også gøre det. Og siden to graviditeter og dertilhørende fødsler har gjort mine fødder kæmpestore og deforme, stiller jeg store krav til komfort - billigt bras dur ikke. Forresten ved jeg godt det der med fødsler og større fødder er ret sædvanligt, men altså - jeg kan bare ikke se forbindelsen her overhovedet. Kunne altså godt bruge en fysiologisk forklaring på fænomenet.

Men så snart skattepengene kom, gik jeg ud og købte sådan et par sko som jeg har ønsket mig i meget lang tid - vaskeægte andefødder. Og det gjorde jo så et kraftligt indhug i stilletbudgettet. Og når vi nu var igang med at købe sko som jeg længe har ønsket mig, var det jo så at jeg faldt over denne her side med Birkenstock. Til tyske priser. Og sådan sandalmæssigt er det de bedste sko jeg nogensinde kan få - og de er uslidelige. Så et par hjemmesko, et par sandaler til mig selv og et par sandaler til turboen (hvis man handler nok slipper man at betale for fragten...derfor storindkøb:)) landede i postkassen for nogle dage siden. Og nu er jeg helt solgt, og kan slet ikke holde tanken ud om at jeg skal bevæge mig op i højere luftlag nogensinde.

Ud i skoven igen

Så blev der sørme ny uge igen. Jeg startede ud med tre en halv times dødssygt it-kursus. Men jeg synes det er ret godt gået at få presset en lækker frokost og to kagepauser ind på tre en halv time, så sådan set var det meget fint. Der var vist også noget fagligt indhold mellem alle kagerne, men der tog jeg mig altså en lille hvil.

I weekenden har vi haft norgesbesøg, og har blandt andet igen igen set den fantastiske sanseudstilling på Brandts. I kan stadig nå det - indtil den 2. maj. Denne gang også med chilien. Jeg var bange for at hun ville ramponere det hele - hive armene af vinkekattene og flå teltpløkker op - men hun opførte sig eksemplarisk og syntes åbenbart det hele var meget sjovt. Især den uddelte lommelygte, som hun troede var en telefon, var interessant.

Derudover har jeg lært at sy skråbånd - igen igen. Jeg troede altså jeg havde lært det, men ifølge min mor, eksperten (ja, hun ved jo nok et og andet om fremstilling af 70´er børnetøj. Nøj, hvor var jeg bare hip for sådan cirka 30 år siden) havde jeg gjort det på en særdeles original måde. Så var det jo slet ikke mærkeligt at jeg ikke fik de bånd til at makke ret. Men nu er der håb forude om at chiliens smækbukser bliver færdige til efteråret. Der mangler bare lidt knaphuller og elastikker nu.

Ferieopsummering, del 2

Holder lige en rengøringspause. Dét er nemlig programmet for i dag; ret tiltrængt rengøring. Og inde i stuen sidder turboen og synger som nattens dronning. Det har hun gjort hele påsken. Efter at vi for nogle uger siden var inde i koncerthuset for at se tøjdyrsoperaen, og jeg kom til at købe et sæt DVD´er og CD til hende, har hendes verden ikke været andet end opera. Jeg gjorde et forsøg på at tage hende med ud i civilisationen her i påsken, men folk kigger så mærkelig når man går sammen med en fire årig der råber "Så hjælp mig, så hjælp mig, jeg er fortabt!".

Jeg har brugt dele af påsken på at blive gode venner med symaskinen igen. Det er blevet til en nederdel til turboen. Modellen er yderst simpel, men hun er glad for den. Jeg havde købt stoffet fordi jeg tænkte det kunne blive en fin opslagstavle på hendes værelse, eller en bord på et dynebetræk. Men hun ville have nederdel, og så blev det jo sådan. Der er så kommet en lille lomme på forran efter billedet blev taget.

Og så er jeg en lille smule stolt af chiliens nye hue. Det er en Elsebeth Gynther model, og faktisk super nem at sy. Dog er der lidt problemer med den der lille flap i panden - den stikker lidt for meget ud. Jeg går ud fra at det er et skråbåndrelateret problem, og kan rettes med lidt øvelse. Der er endnu en huemodel i Elsebeth Gynther bogen, så den skal da også prøves. på et tidspunkt. Huen er foeret med noget lidt tykt bomuld der er børstet og super blødt på den ene side til det lille hårløse hovede. Den dækker også godt omkring ørene, så der ikke blæser på dem. Huerne er sjove at sy ud af små stofrester. Gad vide hvor mange af dem hun har brug for? 10?

Chilien har også fået nye posebukser, men der mangler lige elastik i, og dermed også billede. Men røde og hvide mælkedrengestriber og med lommer af det stof der er på siderne af chiliens hue, er faktisk ret fint.

Aprilsnar

Jeg har en jobagent hos jobindex. Her til morgen sendte de mig et tips om det her stillingsopslag. (tryk på "stillingsopslag", så skulle der gerne være et link)

Jeg håber virkelig det er en aprilspøg!