Lykken er....at være udenfor i haven når vi alle kommer trætte hjem fra vores respektive opholdssteder om eftermiddagen. I dag har vi været udenfor fra vi kom hjem og til aftensmaden (som igen igen bestod af indisk takeaway. Farmand var ude og hente aftenmad søndag aften, men der var gået kludder i bestillingen, så han fik alt for meget mad med hjem. Så nu har vi spist indisk i tre dage. Vi havde da også snakket om at NU skulle vi også igang med at få lavet den madplan for ugen, så det ikke blev sådan noget hovsa hver dag. Men sådan kan man åbanbart også løse aftensmadkrisen). Vi hyggede os og solen skinnede, og turboen og jeg fik sået både blomster og tomater til forspiring mens chilien legede med sit over i sandkassen. I går var der ikke udevejr, og vi havde noget af en kamp og hyl og skrig fra vi kom hjem til børnene var puttet. Chilien er nu nemlig i dén grad vertikalt mobil, og kravler op alle steder hvor hun kan komme frem (og ikke kan komme frem). Ingenting er fredet, og hun piller ved alt. Især turboens tuscher som hele tiden ligger på spisebordet, hendes glimmerlim, limstifter, sakse og andet kreahalløj som hun ustandseligt bruger. Vi kan jo ikke være nogen steder, vi andre! Men vi har jo prøvet det før. Dengang havde vi bare ikke en storesøster der også bare skulle have en lille smule plads. Jeg håber virkelig på havevejr til den her fase er overstået (for det er altså bare kun en fase. Ja, det er).
Jeg toppede den gode aften med en løbetur i solnedgangen. Årets længste hidttil - 7,7 km!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar