fredag den 12. oktober 2012

Helt henne i skoven


Så fik vi sørme efterårsferie! Og den er startet rimelig godt, synes jeg. Den ambitiøse husmoder ville tage i skoven og plukke nogle hyldebær, så der kunne laves noget saft til vinteren. Jeg havde udset mig et træ for t par uger siden, så jeg tog chilien under armen og ud på tur. Andre har tænkt ligesom mig, for træet var ribbet for bær. Jeg har dog ikke opgivet, så jeg regner med weekenden bl.a. skal bruges på hyldebærjagt.


Nu var det jo ikke sådan at vi vendte tomhændet hjem, chilien og jeg. vi fandt vores faste kastanietræ, hvor vi hvert efterår samler kastanier. Og blade i alle mulige farver har vi samlet, og lagt i pres.

Resten af aftenen gik med kastaniedyrsproduktion. Omkring disneyshow-tid, var mine fingre og hænder ødelagte. Det lykkedes med nød & næppe at få produktionen stoppet med lokkemidler som fjernsyn og slik. Men i morgen fortsætter vi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar