I mål

Det var jo idag det var, det store slag om de 21 km. Og jeg vandt. Ikke det hele (pigerne var lidt skuffede over at jeg ikke kom først - som Chilien sagde; du var  rigtig god, mor, men du var bare ikke så hurtig), men jeg kom igennem i nogenlunde fin stil.

 Det var ellers et fremragende heppehold jeg havde fået samlet med pigerne og farmand. Ved ca 15 km passerede løbet en legeplads, hvor de legede og ventede på at jeg skulle passere. De så mig på lang afstand - Nu kommer huuuuun! - og jubelen ville ingen ende tage, mens farmand bare konstaterede at der er altså mange forran mig. Ja, men der var også nogle (få) bag mig....

Selve løbet var faktisk ret fantastisk, og jeg hyggede mig og nød det (helt til 19 km - der var benene tunge og resten kørte på godt gemt viljestyrke, som heldigvis kunne trækkes frem fra gemmerne). Men der var sol over Fyn i dag - strålende efterårssol, lidt under 15 grader, tror jeg, og ikke en vind. Perfekt løbevejr. Og ruten bragte mig steder i Odense, og omegn hvor jeg aldrig før har været.De sidste 350 meter skulle løbes inde på stadion, hvor der var fyldt godt op med mennesker.. Men når man ca 200 meter før mål hører nogen brøle oppe fra tilskuerpladserne Kom så moaaaar! Og stemmen bare ikke er til at tage fejl af, går de sidste meter som en leg.