søndag den 22. juli 2012

Feriereumé


Så var vi her igen. Nu med første del af ferien overstået. Andre menneskers feriebilleder kan jo være en dræbende affære - så her har I nogle højdepunkter fra den forgangne halvanden uges tid i billedform.

Og andres pralerier af deres børn er en anden killer. Men vores børn er altså ret fantastiske til det der bilkøreri. Ikke en eneste gang i den 14 timer lange tur hjem var der noget med om vi nu ikke også snart var fremme.Ja, 14 timer fra Belgien er lang tid. Men I skal tage højde for at jeg var kortlæser det meste af vejen. Med en gammel kortbog hvor vejnumrene sådan cirka lejlighedsvis passede overens med skiltene. Næste gang bliver det med gps. Ja, det sagde jeg også sidste år, men denne gang mener jeg det.

På vej derned stoppede vi på denne her røvsyge rasteplads ved Venlo, lige inde i Holland. klokken var noget med 7, og det var morgenmadtid.Det var koldt, og vi var trætte, men humøret fejlede ikke noget.


Nogle timer senere indlogerede vi os i Antwerpen på Diamonds and Pearls i deres juniorsuite. Ja, det lyder flot. Det var det ikke. Men særpræget, super centralt, ok rent og de største sprækker i døren til badeværelse var tættet med toiletpapir. Den slags detajler hænger vi os heldigvis ikke i. Men Antwerpen er en flot by. Masser af museer, hvis man har børn med der er til sådan noget. Det har jeg ikke.

Indimellem skybruddene var der lidt blå himmel








Belgierne kan jo noget med chokolade. Og kager. Og vi fik da også testet udvalget. Sørme godt jeg havde løbeskoene med - og fik brugt dem!

MAS er vistnok et fint museum. Ihvertfald fin bygning, hvor man gratis kan tage rulletrapperne op til 10. etage og nyde udsigten.





Det jeg rigtig godt kan lide ved Antwerpen, er de her små brune øl-steder hvor man får sig en god øl og måske lidt snacks eller fritter. De har virkelig stemning

Oud Arsenal - legendarisk serveringssted hvor jeg tilbragte mange timer ved mit forrige besøg i byen. Desværre sommerlukket nu.

Belgierne har måske et lidt underligt forhold til det der med det parlamentariske....det her slags parlament ku´ vi nu godt lide.


Ægte belgiske pommesfrites inde i parlamentet - vi endte med at blive stamkunder i løbet af vores tre dage i byen.

Så kørte vi til Brügge. Efter tre timers kørsel ad diverse ensrettede gader (den by består stort set udelukkende af ensrettede gader - behøver jeg at sige det er pisse irriterende når man sidder med et dårligt bykort uden retningsangivelser på gaderne og igen uden gps?) fandt vi vores hus. Til gengæld var omgivelserne ganske fantastiske. Sådan så det ud lige om hjørnet


Chilien på vej ind i huset - vi boede i "bamsehuset". man kan se det her, Vi var totalt vilde med det hus - både store og små.


Selvom vejret ikke ligefrem indbød til strandliv, tog vi en dag (havde nu fået nok af ensrettede gader) toget til Oostende for at se på vandet. Godt man ikke havde gjort sig alt for store anstrængelser inden bikinisæsonen - blev i stedet nødt til at smutte i den lokale H&M efter nye forsyninger varmt tøj til børnene. Denne strand er efter sigende det rene fluepapir i juli måned, sådan normalt.
Hovedgaden i Oostende set fra stranden. Faktisk en ret dødsyg by uden ret meget charme.
Nok ikke ret meget gang i salget af badegrej her....

Godt vi kom os tilbage til Brügge igen. Pæne huse, hyggelig by. Dog ikke så interessant som Antwerpen, der er mere "skæv" i det.




Børnene hyggede sig nu også, og havde slet ingen planer om at tage med os andre hjem når vi skulle afsted igen. En af deres yndlingsaktiviteter var at snakke med forbipasserende på gaden gennem brevsprækken.

Og til sidst - endnu et pænt hus i Brügge.









2 kommentarer:

  1. Omend vejret ikke artede sig så godt som Jeres døtre, så lyder det til at have været en dejlig tur udenlands. Jeg synes, at du har valgt et rigtig godt mix fotomæssigt :)

    SvarSlet
  2. Ja, tak - det var en rigtig god tur. Mange blleder af gamle huse blev det til - men de er jo så pæne:)

    SvarSlet