lørdag den 30. juni 2012

Opsummering

Så er der ved at være tid til en opsummering over min gøren og laden igen. Jeg har især været tidsmæssigt udfordret den seneste uges tid. Sidste uge inden skoleferien har aldrig været noget spøg her  huset, siden farmand jo er skolelærer. Der er så meget der skal ske lige den uge. Bedre bliver det ikke når man har et skolebarn. Men nu er de i mål, begge to. Og jeg mangler liiiige en uge - så er jeg da vist også ved at være ferieklar.

Sidste weekend tog vi lige en smut til Jylland for at fejre Sct Hans hos vores venner der har købt sig et hus i en mikroskopisk jysk flække. Det var drøn hyggeligt. Stort hus uden møbler - rigtig godt med danseplads til chilien. Og hendes frisure? Et resultat af et ubevogtet øjeblik med en saks. Vi havde i lang tid talt om at jeg skulle klippe hendes pandehår. Jeg havde bare ikke fået taget mig sammen....så tog hun saksen i egen hånd. Så kan du lære det, mor!

Så denne uge har også indeholdt et akut-besøg hos frisøren. Pandehåret selvgjort, og englekrøllerne bagpå smurt ind i tyggegumme. Resultatet blev sådan her.

Nåmmen - tilbage til Jylland. Fint Sct Hans bål.
Og så ved de noget om hvordan man aktiverer børn, derovre. Man fylder en lade op med hø, og slipper ungerne løs. Pigerne var ellevilde!

Idag besluttede pigerne og jeg at tage forbi sommerjazzen i Odense. Der var også masser at se for børnene. Og børnekulturmæssigt har byen oppet sig gevaldigt her over sommeren, med masser af arrangementer for de små. Desværre druknede dele af dagens program i regnvejr, men se hvor fint der ser ud! Vi kommer ihvertfald tilbage til flere af sommerens arrangementer.

Smukke fuglekasser ved Farvergården
Diverse slagtøgsting - turboen tester!
Cirkus workshop med snurrende tallerkener
Yarnbombing - vi kan også være med her på fyn!

1 kommentar:

  1. Så kan du se enden på din slavetilværelse - nyd ferien sammen med manden og Jeres to aktive døtre. Fremtidigt sørger du nok for at være først til at sakse pandehår :)

    SvarSlet