Nogle gange skal chilien bare have sig en middagslur for at det hele ikke skal gå op i hat & briller og skrig & skrål herhjemme i sådan en ferietid. Og sove skal hun hvertfald ikke, nej. Så må vi ud de på de fynske landeveje. Vi har efterhånden set lidt af omegnen, for at sige det sådan... Men så snart hun sover, kan vi vende hjem, liste hende ind på sofaen, og så er der et par timers ro. Så det er det hele værd. Tit snakker hun med sig selv, der på bagsædet. Indtil hun snakker sig selv i søvn. I dag fik jeg følgende information midt i talestrømmen: Ved du hvad, mor? Deg her er faktisk vejen til København. Nå. Det vidste jeg ikke. Det er dog næppe den hurtigste vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar