Jeg er lidt opslugt af min bog i øjeblikket. Jeg har i flere år modstået Knausgårds selvbiografiske serie. Simpelthen fordi mit temperament ikke er til 6 x 600 siders navlepilleri. Men han er jo ligesom alle vegne og svær at komme udenom, og man bliver jo lige nødt til at se hvad den her nordmændenes svar på både Proust og Goethe nu egentlig kan. Og så langt er jeg dykket halvvejs ned i første bind. Så mangler jeg bare 5½. Men jeg nægter at læse på andet end originalsproget, så det bliver noget med at håbe man kender nogen der kender nogen deroppe der ligger inde med noget til udlån.
Et andet problem er at jeg jo ikke får læst ret meget af gangen. jeg læser altid inden jeg skal sove, men bliver alt for hurtigt træt. Sådan 10 sider er hvad jeg når på en aften. Så kan man jo, hvis man er god til hovedregning, hvilket jeg ikke er, regne ud hvornår jeg vil være færdig med de næsten 4000 sider.
Du er ikke alene. Jeg har været i gang med en H.C. Andersen biografi i ca. 6 år nu ;-)
SvarSletDet lyder da også som noget i den lidt tunge ende...min erfaring er at når tingene trækker ud, er det bedste at give tabt og komme videre:)
SvarSlet