Egentlig har jeg fået en rygrad af stål og min slumrende selvdisciplin har fået nærmest militaristisk karakter. Det skete sådan der omkring årsskiftet - ligesom der sker for så mange andre. Jeg var blevet rigtig god til at løbe fire gange om ugen. Uanset stormvejr, slud og regn. Ofte efter at børnene var puttet om aftenen, og hvor sofaen kaldte meget højlydt inde fra stuen. Men jeg var iskold og stålsat. Jeg snørede løbeskoene, hue godt nedover ørene og vanter på, og kunne først returnere til sofaen 6 km senere.
Men i dag gik det galt. Danmark er jo blevet ramt af sibirisk kulde, og termometret viser 3,2 frostgrader nu. Det ligner nok mere en sommerdag i Sibirien. Og hvornår har 3,2 frostgrader skræmt en nordmand? Men jeg magter bare ikke koldt løbetøj nu. Så jeg er havnet under et tæppe på sofaen. Med computer og rødvin. Og sørme også en bid chokolade. Eller to. Alt sammen overhovedet ikke en del af min plan.
Men jeg lover. Min rygrad er kun midlertidig ude af drift. Næste uge er den tilbage i sædvanlig stiv giv agt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar