Sol

Det var så dén ferie. Og når det nu skulle være sidste feriedag, var det jo ikke en dårlig en af slagsen. Med sol fra skyfri himmel fra man slår øjnene  op. Vi besluttede ret hurtigt at ingen gad lave noget fornuftigt, så vi kørte ud til vandet. Kiggede på broen, kastede lidt med sten i vandet og samlede lidt skaller.

Vi tøffede op på den nærliggende legeplads, hvor chilien hurtigt fandt frem til sin yndlingslegedims - farvet plastic man kan se igennem.

Solen lavede fine farver i græsset, og chilien skulle lige undersøge det røde græs. Meget mærkeligt.

Har også malet lidt på nogle træperler. Mangler bare noget snor, så kunne måske noget af det blive til en halskædedims Den er her et eller andet sted,,,måske havde en oprydning alligevel været på sin plads?

Forår!

Så tror jeg da nok vi kan sige at der er forår. En eller anden trøst bliver man jo nødt til at have nu hvor ferien snart er over. Hvorfor går ferieuger så meget hurtigere end andre uger? Godt der kun er 5 uger til næste gang. 

En ordentlig hjemmehyggedag, har vi haft i dag. Der er ingen der har løftet så meget som en finger.  Vi fik turboen hjem fra det kolde nord i går - hun har haft en fest deroppe, men det var godt nok dejligt at få hende hjem igen. 

Dog var vi ude og gå en lille tur rundt om matriklen i eftermiddags. Her faldt jeg over forårstegnet over alle forårstegn fra min barndom - denne her gule blomst. Jeg aner ikke hvad den hedder på dansk. Til og med mine naturbørnehavebørnebørn bliver flakkende i blikket når jeg spørger hvad den hedder. Den er overalt i Norge, men jeg har næsten ikke set den i Danmark før.

 Hjemme igen plukket vi lidt blomster fra haven - vintergækker, erantis og krokus.

 De pynter nu i den lille vase jeg var så forudseende at købe da jeg havde en egoistdag med lillebror i København i går, inden jeg hentede turboen i Kastrup.

En lille smule håndarbejdssysler er der da også blevet til i dag. For et par år siden fandt jeg noget helt fantastisk stof til løbere i Ikea. Det var allerede klippet til og syet i siderne. Det skulle bare klippes i den ønkede længde og syes i enderne. Efter et noget langt tilløb fik jeg endelig syet det i dag - to fine løbere. Jeg nåede åbenbart bare ikke at stryge dem. Man kan ikke nå alt på sådan en dag, heller. 

Ferielekture

Når man nu holder vinterferie med kun ét barn, sker der indimellem, mellem turene i svømmehallen, biografen og legepladsen, at man faktisk også får tid til at kigge lidt i en bog. Især efter at overstimuleret barn er gået på hovedet i seng kl 19. Jeg har haft gang i lidt forskellige ting denne ferie. Først fik jeg læst en julegave færdig. Det var faktisk hos Maren jeg blev opmærksom på forfatteren Thomas Espedal. Pinligt, da han jo er norsk. Og åbenbart også en af de større norske forfattere i øjeblikket. Jeg kunne sådan set godt lide bogen, men den tager tid at komme gennem. Forfatteren lever lidt en vagabondtilværelse, og bogen er hans tanker omkring det at gå. I Doctor martens, skjorte og jakkesæt. På forskellige ture i vestnorge, og på en noget mere omfattende tur fra Grækenland til Tyrkiet.  Nogle gange må jeg indrømme at jeg tænker at han måske burde skifte sit outfit ud, således at det hele kom til at dreje sig lidt mindre om gnavesår og værkende ben - enhver der har gået i Doc martens i grunge 90´erne - det har jeg nemlig - kan føle hans smerte i benene når han trasker afsted kilometer efter kilometer. Men manden har bestemt nogle brugbare tanker om det at gå. Man burde simpelthen gøre det noget mere.

I går startede jeg så på en anden julegave. Det er min gamle klaverlærer fra gymnasiet der har begået en roman. Jeg håbede på forhånd at hun ville have større held med sig som romanforfatter, end hun havde med at lære mig at spille klaver. Efter kun et par sider er jeg nok ikke helt overbevist om det. Og jeg spiller virkelig dårligt klaver.

Den sidste bog, er åbenbart min ferie-bog. jeg læste den næsten færdig i juleferien, men kigger lige i den igen nu for en opfriskning. Især siden jeg på fredag smutter til københavn blandt andet for at se Designmuseum Danmarks chanel-udstilling (nåja - og så skal jeg hente turboen i Kastrup) så skal man jo lige være lidt opdateret. Jeg er rigtig glad for bogen, og man bliver ikke træt af at glo på de fantastiske billeder og læse historien om en beundringsværdig dame.

Ferie!

Så blev det da også endelig min tur til at holde vinterferie! Som fynbo føler man sig som den sidste i verden der får vinterferie når man endelig rammer uge 8 - men en ferie er jo sjældent det værste at have til gode. Så nu skal den nydes. Endda med kun et barn. Det største barn er deporteret op til kulden og sneen, så hun kan få lært sig at stå på ski. Farmand sidder oppe på sit loft med ret store mængder rockwool (nej, de er ikke blevet ret meget bedre venner...). Skal nok slippe ham ud når han er færdig. Så det er chilien og mig der tuller rundt sammen denne uge - og hun er slet ikke noget dårligt selskab

Vi lagde ellers godt ud i vinterferien med besøg af mormor og en tur til Fyns Kunstmuseum. Hvorfor har jeg aldrig været der før? Jeg har jo gået forbi millionvis af gange. Nå - men nu havde de sådan et skattejagtarrangement for børn i vinterferien, så det var jo en oplagt chance for at aflægge stedet en visit. Børnene hyggede sig - jeg fik bare ikke nærstuderet rigtig alle værkerne mellem alle skatterne, så jeg skal bestemt tilbage.

Da turboen og mormor var vel afleveret på toget i formiddag, susede chilien og jeg ind til stofpusheren i Odense. Jeg har som mål for ferien at få afsluttet nogle af de halvfærdige håndarbejdsprojekter der ligger og flyder. Men det skal jo ikke afholde mig fra også at sættes nogle nye igang.

Søndagsdrømme

Nogle dag lykkes det mig at få nogle minutter bag computeren i fred og ro mens de søde små leger. Som regel bygger de hule - det er det de er bedst til at lege samen. Det ender altid i et frygteligt rod og en kamp om oprydningen, men hvis det kan give nogle minutters - nogle gange op til halve timers - fred og ro, tager jeg gerne skraldet bagefter. Og de hygger sig sådan.  Ellers laver de forestillinger. Det vil sige danseforestillinger hvor de bruger en hulens masse tid (fint med mig!) på at bygge scene med tæpper og puder, skrive billeter og arrangere. Så skal farmand og jeg se forestillingen bagefter - de tager heldigvis sjældent mere end et Nik & Jay-nummer.  Turboen danser noget der faktisk minder om seriøs dans, mens chilien spjætter rundt efter bedste evne. Og ditto indlevelse.

Men når de nu så bygger og arrangerer, er det så at jeg stjæler mig til et par minutter ved computeren og drømmer mig væk. Til sommer. Og det her:

Jeg har selv været ude og finde grene i dag og sat dem indenfor i vand. Knap så meget forår som her, endnu, men jeg skal da have spraymalet nogle gamle flasker og vasker, kan jeg se.

Virkeligheden herude ser sådan ud i dag. Det har nu også sin charme

Og en rigtig fin kælketur har jeg og pigerne (Jep. Farmand havde vi spærret inde på loftet. Sammen med en masse gammel rockwool. Han kommer ikke ud før han er færdig) også haft i dag. Vi opdagede dog hurtigt at sneeen var bedre egnet til snemænd end til kælkning.

Endelig fredag

Så landede vi fredag aften - på sædvanlig vis:.Farmand i køkkenet og laver lækker aftensmad til far og mor som indtages efter at chilien er puttet. De to søde små i sofaen med hver sin slikskål til Disneysjov. Og ligesom altid er chilien snart i bund med sin skål, mens turboen spiser et stk slik  med ca et kvarters mellemrum (er hun virkelig MIN datter?). Og går det som sidste fredag, falder chilien i søvn med hovedet i skålen lige om lidt. Og mor sidder i sofaen med computer og et glas godt øl. Fredag er bestemt min yndlingsdag. forran os ligger en weekend uden en eneste plan. Andet end at holde farmand i ørene. Han skal forhåbentlig få gjort noget ved de læs af rockwool der står i vores indkørsel - der luner de nemlig ikke ret meget. Jeg tror de vil gane mere oppe på vores loft. Så slap vi måske for at sove med knap så mange lag uldtæpper om natten. Jeg kan desværre ikke hjælpe, da nogen jo også skal aktivere børnene. For ikke at nævne at nogen jo bliver nødt til at surfe lækre boligwebsites for at finde ud af hvordan det nye soveværelse skal se ud. Og lave og ikke mindst vedligeholde inspirationsboard med alle ideerne på pinterest. Man bør jo i enhver sammenhæng gøre det man er bedst til.

Anbefaling for barnlige sjæle

Det her er den første post fra min efterhånden ikke særlig nye men meget smarte telefon. Af uransagelige årsager er jeg også; i aften endt på; sofaen under et tæppe med rødvin og chokolade fremfor udenfor i løbeskoene. Men det sner derude. En lille smule, hvertfald. Man kunne jo falde og brække noget. Teoretisk set.

Men det jeg gerne ville sige, var at pigerne og jeg i weekenden besøgte Brandts nye sanseudstilling. Den er igen igen et hit. Pigerne hyggede sig i de mange forskellige huler, og man måtte pille ved al ting - det rene paradis for turboen.  Nu er jeg ikke så avanceret at jeg ved hvordan man linker på det her apparat, men kig forbi Brandts - enten i cyberspace eller helst IRL.

Rygrad til salg

Egentlig har jeg fået en rygrad af stål og min slumrende selvdisciplin har fået nærmest militaristisk karakter. Det skete sådan der omkring årsskiftet - ligesom der sker for så mange andre. Jeg var blevet rigtig god til at løbe fire gange om ugen. Uanset stormvejr, slud og regn. Ofte efter at børnene var puttet om aftenen, og hvor sofaen kaldte meget højlydt inde fra stuen. Men jeg var iskold og stålsat. Jeg snørede løbeskoene, hue godt nedover ørene og vanter på, og  kunne først returnere til sofaen 6 km senere.

Men i dag gik det galt. Danmark er jo blevet ramt af sibirisk kulde, og termometret viser 3,2 frostgrader nu. Det ligner nok mere en sommerdag i Sibirien. Og hvornår har 3,2 frostgrader skræmt en nordmand? Men jeg magter bare ikke koldt løbetøj nu. Så jeg er havnet under et tæppe på sofaen. Med computer og rødvin. Og sørme også en bid chokolade. Eller to. Alt sammen overhovedet ikke en del af min plan.

Men jeg lover. Min rygrad er kun midlertidig ude af drift. Næste uge er den tilbage i sædvanlig stiv giv agt.