Chilien er jo på pencillinkur. Igen. Og det er nok jo fordi sidst hun var på kur ikke fik ret meget af det stads indenbords. Hun er jo lidt stædig, så hvis det ikke lige passer hende at tage medicin, gør hun det heller ikke.
Jeg kom hjem fra lægen med ny version pencillin i mandags. Pulver i breve til at røre ud i noget flydende. Blandede i saftevand og gav hende. Hun tok en tår, spyttede, rynkede brynene og kiggede på mig med et meget misbilligende blik. "Ikke smage godt, mor". Nå. Skjulte det i youghurt, som hun også lynhurtigt gennemskuede. Fandt vores medicinus frem. Sikke noget opreklameret crap. Den har aldrig virket før, men den skulle prøves af. Sprøjtede stadset ind i munden på hende mens hun blev holdt fast. Hun blev stik todset og spyttede det hele ud. Ringede lægen og bad om piller i stedet. Har prøvet at dele dem op og bede hende synke dem. Hun tyggede i stedet. Har knust dem og luret det i saftevand, youghurt og mælk og kamufleret pulveret i havregryn. Hun gennemskuer alt."Ikke smage godt, mor".
What do do? Har kastet håndklædet i ringen og håber på snarligt forår og dermed slut på sygdomssæsonen.
Og lige nu er jeg hjemme alene med poderne. De snorker om kap i den store seng, og farmand er på en velfortjent husfar-tur i København. Vi har haft den roligste ulvetime herhjemme i fred og fordragelighed (ok...vi er nok kommet til at se lidt fjernsyn og computerspil, men hvorfor springe over hvor gærdet er højest?), og de lagde sig til at sove uden skubben og skænderi. Og nu snorker de så yndigt. Nu venter der en kop the og noget Mad Men på mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar