Weekenden er blevet brugt til lidt indledende forårsøvelser i haven og kaffe på terrassen i solen. Nogle lidt usikre forsøg på at overvintre nogle Dronning Ingrider - er spændt på om det lykkes.
søndag den 7. april 2013
Forsårsfornemmelser med sne på
tirsdag den 2. april 2013
Fremskridt
Kom ikke og sig at der ikke er sket fremskridt her mens vi har holdt påskeferie. Jeg har i meget lang tid haft enormt dårlig samvittighed overfor min manglende deltagelse i projekt Cyklende Chili. Jeg synes altså det er rimelig dødsygt at rende krumbøjet bag en cykel. Tilsidst fik chilien nok. Når ingen gad cykle med hende, blev hun jo nødt til selv at finde ud af det. Hun tumlet lidt rundt i haven med cyklen, men jeg troede ikke at hun sådan selv kunne lære at holde balancen. Men det kunne hun! Og i går tog vi på den første cykeltur udenfor matriklen.
lørdag den 30. marts 2013
Forår!
Så er der forår! Det har jeg bare sådan lige besluttet. Det er ikke fordi der er meget der minder om det når man kigger udenfor. Men desto mere grund til at beslutte sig for at nu er det nu. Jeg har givet alle potteplanterne ny jord og delt dem der trængte til det. Hvilket giver en hulens masse planter. Hvad skal man stille op med dem? Foreløbig ligner vindueskarmen en grøn skov. Og de mørkebrune vintergardiner er skiftet ud med nogle lette hvide nogle - og så ser verden pludselig meget lysere ud.
Derudover har jeg en stor tro på at mine sidste to dages ferie kommer til at være badet i solskind og der bliver rigtig havevejr og lange løbeture. Jeg er nemlig også kommet til at klikke dem her hjem fra e tur på nettet. Så hvis I ser et lyn i lilla sko, så ved I hvem det er!
Igår var familien på påskeudflugt på Sjælland. Noget familie skulle besøges, og i samme omgang kunne vi da lige lægge turen forbi Humlebæk og Louisiana. Nu er ikke Humlebæk sådan et sted man bare liiige kommer forbi når man befinder sig på Vestsælland. Især ikke når man skal forcere alt det vejarbejde, de har gang i derover. Vi troede vi havde været smarte, for ingen går da på museum på en langfredag. Men der tog vi sørme fejl. Var faktisk ved at opgive lidt da vi så køen ind til billetsalget. Men ind kom vi. Fik tvangskigget på noget popart i meget fuld fart, inden børnene hev os med i det tre etager store børnehus, med alt hvad man kan tænke sig af klippe/klister/malergrej/ler/lego. Så der blev de næste tre timer tilbragt - blandt andet klippende gækkebreve.
Derudover har jeg en stor tro på at mine sidste to dages ferie kommer til at være badet i solskind og der bliver rigtig havevejr og lange løbeture. Jeg er nemlig også kommet til at klikke dem her hjem fra e tur på nettet. Så hvis I ser et lyn i lilla sko, så ved I hvem det er!
torsdag den 28. marts 2013
Påske!
Så er der godt og grundigt påske. Vi har sendt påskegæsterne hjem igen, og tuller rundt lidt herhjemme. Tænkte der var på sin plads med noget påskepynt, men turboen ved lige præcis hvordan sådan noget skal arrangeres, så nu har vi nogle meget kunstfærdige påskeopstillinger herhjemme.
Igår kom vores barnepige og reddede os i nogle timer mens farmand og jeg tog en tur til Odense. Vi hvilede vore stakkels hoveder for børnehyl på Christian 4-tal og fik lækker mad på Olivia uden afbrydelser og "jeg skal tiiissssse".

søndag den 17. marts 2013
Søndagssol
Var det så den sidste forårsdag i denne omgang? Så skulle jeg jo gerne have det bedste ud af den. Lavede vafler til hele banden.
Bagefter skulle vaflerne trænes væk igen, og solen skulle nydes. Jeg fik tilladelse til en hurtig tur i skoven alene. Det har været én af de dage hvor turboen insisterer på særdeles langsomt tempo, og dermed ikke nåede at komme ud af nattøjet inden hun skulle i seng igen. Eftervirkninger af sygdom kombineret med musikskolens årlige musical i går har tæret på kræfterne. I morgen skal vi til åbent hus ved musikskolen for at finde ud af hvilket instrument hun skal gå til næste år. Stor var skuffelsen da hun opdagede de ikke tilbød undervisning i ukulele...så nu arbejder vi på alternativer. Foreløbig ligger trommer lunt i svinget, men vi får se hvad det bliver til når hun får prøvet de forskellige instrumenter i morgen.

fredag den 15. marts 2013
Fredag på langs? Ikke i dag...
Endelig fredag. Jeg er hurtigt hjemme og vende med børnene. Får fodret mig selv og afkommet og slappet af i fem minutter inden vi skal afsted til turboens skole. Jeg er ikke ret god til aftaler og ting der skal ske fredag eftermiddag. Jeg er flad og har det bedst i horisontal stilling på sofaen hvor jeg varmer op til huslige aktiviteter sådan en fredag eftermiddag. Men i dag er forældrene kaldt på arbejde på skolen. Der skal laves scene, kostumer og rekvisitter til børnenes musical næste uge. Det bliver garanteret hyggeligt. Når man først er kommet sig ud af døren.
søndag den 10. marts 2013
Pip
Så skulle der gå både vinter og næsten forår inden jeg kiggede herind igen. Jeg har været i tvivl om hvilken retning bloggen skulle bevæge sig - den forekom lidt retningsløs, efter min mening. Det har jeg så spekuleret lidt over, og stadig ikke kommet til nogen konklusion, so here we go again. Og hvad med design og header og sådan noget - jeg kunne tænke mig noget mere professionelt. Jeg er dog totalt ude af stand til at lave noget mere avanceret selv, og hvor meget krudt skal man ofre på en blog med sådan et par læsere - i runde tal. Og så var det at jeg opdagede at dette her ville blive indlæg nr præcis 300 her på bloggen. Og så blev man grebet af præstationsangst. Der burde jo være noget med conférence og fyrværkeri, eller noget. I stedet får I et billede af en lille forårsdekoration med hjemmelavede pipfugle og søde sorte får fra spagat.
Abonner på:
Opslag (Atom)